Kære Ramadan

Kære Ramadan. Hele året har jeg ventet på din komme. Set frem til den tid, hvor du atter vil fylde mit hjem med balance,ro,fred, tilfredshed og dyb taknemmelighed. Hvert år inden du kommer forbereder jeg mig og organisere familien, skriver et utal af ideer og forhåbninger ned, for at opnå det det yderste udbytte af glæde og tilfredshed i den tid du er her. I år er ingen undtagelse. Den vinterdag da jeg konverterede og du, kære ramadan, kort efter fuldte, var jeg overvælget af sult og selvmedlidenhed og ak det var den korteste faste- periode jeg endnu har haft. Alhamdullah. Med tiden har jeg lært at det ikke er maden eller selvet der tæller i den smukkeste måned om året, men den taqwa der indhylder mit hjem, min person, mit hjerte og som skaber en dyb taknemmelighed over bare det at være. Det at være, at være muslim, valgt blandt mange, valgt til at få lys og glæde og sande forhåbninger, tryghed, frihed og samhørighed og allermest balance og ro. Selv om jeg glædes hver år ved din komme, så er der også mange ting der skal forberedes, men med udsigt til en måned som kun denne, føles det ikke svært at magte. Logistik-planlægning-strukturering og organisering er et must i et hjem med unge, ældre, børn og spædbørn. Dette år bliver endnu en vidunderlig udfordring som jeg allerede har godt fat i. Din komme dette år vil give os en faste tid på knap 20 timer, men også en rolig tid uden stress og jag, med aktiviteter der ikke dræner vores krops styrke. Aktiviteter som læsning, bøn og tur i det fri, vil blive høj- prioriteret. Velsignet er vi alle i familien, at vi lige netop denne ramadan har ferie og kan hellige os hele måneden alene. Erfaringer fra sidtse års ramadan viste at fysisk og socialt arbejde faldt bedst om morgenen og frem til kl.15, derefter aftog, ihvertfald min krops, krafter og jeg var ikke til nytte hverken på arbejdet eller i hjemmet i anden forstand end afslappet siddende. Denne ramadan er flere i familien fastende og andre er social-spisere og ikke fastende. Dette år bringer glade nyheder for social-spiseren, i det et lille nyt medlem til den tid om Allah vil er ankommet og kan socialspise med hende, når ingen andre kan. Her er listen over forberedelserne: Tilrettelæg hverdag: De unges trænning Børnenes udeliv Børnens måltider børnenes middagslur læsetid sovetid iftar ( et helt punkt for sig selv) iftar-bytning suhoor gæster sammenkomster taraweeh og til og fra kreative børneaktiviteter fælles koran læsning alene fordybelse gode gerninger sadaqa- gaven eid forberedelser ramadan kort En hjælpende hånd indkøb og dagligdags nødvendigheder. Jeg glæder mig til din ankomst kære Ramadan.

Kommentarer

Populære opslag