Bedre at give

En ung mand, som var studerende på et universitet, gik en dag en tur med en professor. Professoren blev af alle betragtet som ”de studerendes ven”, for hans venlighed mod alle der søgte hans viden. Som de slentrede af sted, så de en jakke og et par gamle sko, der stod inde i kanten af vejen. De gættede at de tilhørte den fattige mand, der arbejdede på marken tæt ved skolen og hvis arbejdsdag snart var slut. Den studerende vendte sig mod professoren og sagde ” Lad og spille manden et lille pus, vi gemmer hans sko og skjuler os selv bag ved buskene, så vi kan se hans vildrede, når han opdager at hans sko er væk” "Min kære ven, sagde professoren, vi bør aldrig more os på de fattiges bekostning. Men du er rig, og du ville kunne glæde dig selv endnu mere ved hjælp af denne fattige mands omstændigheder. Læg en mønt i hver af hans sko. Så gemmer vi os og ser hvordan han reagere på det." Den studerende gjorde som professoren havde forslået og begge skjulte de sig bag ved buskene tæt ved vejen. Den fattige mand blev færdig med sit arbejde og kom hen til vejen for at tage sin jakke og sine sko på. Mens han tog jakken på, stak han den ene fod ned i den ene sko, men stoppede idet han mærkede at der var noget i skoen. Han tog hånden ned i skoen for at få det ud, men opdagede til sin overraskelse og forbavselse, at det var en mønt. Manden stirrede på mønten, vendte og drejede den og kikkede på den igen og igen. Så kiggede han omkring sig, men der var ingen mennesker at se. Han lagde mønten i sin lomme og fortsatte med at tage sko på. Da han stak foden ned i den anden sko, var der ligeledes noget hårdt som til stor overraskelse atter viste sig at være en mønt. Da faldt den fattige mand følelsesladet på knæ, og udtalte en høj og inderlig taknemmeligheds bøn, hvori han nævnte hans syge og stakkels kone og hans børn der ikke havde mad, som med denne pludselige rigdom fra en ukendt hånd, var blevet reddet. Den studerende stod dybt rørt og hans øjne var fyldt med tårer. ” Nå, sagde professoren har du det ikke meget bedre nu, end hvis du havde spillet manden det lille pus, der var din første intention spurgte professoren?” Den studerende svarede ”Du har lært mig en lektion, som jeg aldrig vil glemme. Jeg oplever nu sandheden ved ordene: Det er mere velsignet at give end at modtage.” Abdullah bin Abbas (radi Allahu anhu) reported that the Prophet (sallAllahu alaiyhi wassallam) said that encouraging good, prohibiting evil, lifting the burden of the weak person and removing an offensive thing from a path are all acceptable prayers to Allah.